TV-Midtvest

Billigere varme på vej

For beboerne i Ejsing er varmeprisen over tre gange dyrere end i Thisted. Men en ny investering til millioner skal gøre det billigere

Der er kæmpe forskel på varmepriserne i landsdelen. I Ejsing ved Vinderup fosser pengene ud, så snart borgerne åbner for varmen. Her koster det i gennemsnit 27380 kroner om året at varme et én-families-hus op. Det er landsdelens dyreste fjernvarme, og det er tre gange dyrere end i Thisted, der er det billigste sted. Her koster det kun 9235 kroner om året for et lignende hus.

– Nogen mener jo, at det kan gøre, at folk ikke vil flytte til Ejsing, siger Hans Pedersen, der er formand for Ejsing Fjernvarmeforsyning.

Ejsings varmeforsyning kommer fra overskudsvarmen hos det lokale fjerkræslagteri Rose Poultry, der fyrer med naturgas. En god ordning engang, men det er det ikke længere.

 

Nyt varmeværk i Ejsing

Nu er der hjælp på vej til borgerne i Ejsing. Et nyt varmeværk er nemlig snart færdigt. Værket skal fyre med træflis, og det kommer til at give en besparelse på 7-8000 kroner om året pr. kunde.

– Det glæder jeg mig helt vildt til, det er helt sikkert. Så det kan kun gå for langsomt med at blive færdig, siger Hans Pedersen

Efter planen skal varmeværket i Ejsing stå færdig den 1. februar.

 

Tjek din egen varmepris

Energitilsynet har offentliggjort en prisstatistik over den gennemsnitlige varmepris i alle landets kommuner. Der kan I se, hvor meget I betaler for varmen i forhold til nabokommunen: